Gyldendal udgiver Steve Jobs biografi som e-bog forud for den trykte bog
Dato: 19. oktober 2011

Allerede på mandag den 24. oktober kan danskerne som nogle af de første i verden læse med, når Gyldendal lancerer Walter Isaacsons biografi om Applegrundlæggeren Steve Jobs som e-bog. Det sker på samme dag, som biografien udkommer i USA.

”Da Steve Jobs døde den 5. oktober, valgte det amerikanske forlag at fremrykke udgivelsesdatoen for Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs, og takket være e-bogens forholdsvis korte produktionstid er det med kort tids varsel lykkes for os at have en dansk e-bog klar, samtidig med at bogen lanceres internationalt den 24. oktober”, siger redaktionschef for Gyldendals digitale afdeling Karen Westman Hertz.

Den trykte version af Steve Jobs biografien udkommer på Gyldendal den 1. november i år, mens lydbogs-udgaven er klar til download d. 4. november og udkommer i fysisk form på mp3-cd den 24. november.

For yderligere information om den digitale lancering kontakt redaktionschef Karen Westman Hertz på tlf. nr.: 20 48 49 75

For yderligere information om den trykte bog kontakt redaktionschef Rasmus Øhlenschlæger på tlf. nr.: 61 30 36 26

Med venlig hilsen

Gyldendal

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail